Referencer, referencer, referencer

Referencer er for rekruttering, hvad beliggenhed er for et hussalg! Nøglen til værdien ligger i måden referencen bliver indhentet.

Som rekrutteringskonsulent er jeg mange gange blevet kontaktet af firmaer, som har brug for hjælp til rekruttering, fordi en tidligere rekruttering er endt i ”fejl-casting”.

En rekruttering er en bekostelig affære, som ud over økonomiske ressourcer også koster mange mandetimer. Mandetimer som ofte skal investeres af personer, som har mere end rigeligt at se til i forvejen.

Ingen ønsker at ansætte en medarbejder, som af den ene eller anden grund ikke passer til stillingen, firmaet, kollegaer eller nærmeste chef.

Fejl-casting er dyrt

Når jeg bliver hentet ind til en rekrutteringsopgave, hvor der har været en fejl-casting som forhistorie, så gør jeg meget ud af at finde ud af, hvad der gik galt ved den tidligere ansættelse. Det gør jeg bl.a. ved at gennemgå den tidligere rekrutteringsproces step by step. I denne forbindelse spørger jeg altid ind til indhentede referencer, og får desværre ofte svaret:

”Der er ikke indhentet referencer”.

Der er mange grunde til, at der ikke bliver fulgt op på referencer.

Det jeg ofte hører er, at: ”Man kan ikke regne med det, folk siger, når man ringer” eller ”Man må jo ikke sige noget negativt i en reference, så det giver ikke noget” eller ”Kandidaten var villig til at oplyse referencer, så vi regnede med, at alt var ok”.

Jeg er dybt uenig i ovenstående udsagn. Ja, der er ting man ikke må spørge om, og der er ting, man ikke må sige. Når det er sagt, kan jeg ikke understrege nok, at referencer er guld værd, hvis de bliver indhentet korrekt.

Fif til indhentning af referencer

  1. Stil spørgsmål til referencen og kandidatens relation – personlige relationer kan farve udsagn.
  2. Stil selv spørgsmål. Lad ikke referencen levere en ”standard” tale.
  3. Sikre dig, at du får bekræftet eller afkræftet vigtige egenskaber ved kandidaten – En personlig samtale kan virke hæmmende på visse kandidater, og andre kandidater har ikke et helt realistisk forhold til egne evner.
  4. Slut altid samtalen af med at stille spørgsmålet: ”Ville du ansætte personen igen?” Er der den mindste tøven, bør de røde knapper begynde at lyse. Sikre dig en afklaring på en tøven.
  5. Indhent gerne flere referencer.

Referencer, referencer, referencer – et mantra som bør indgå i alle rekrutterings-processer.

Foto af HR konsulent Mette Havkrog

Mette Havkrog
HR konsulent i Sentire

LAD OS TALE SAMMEN

Ring på +45 4013 4555

eller benyt vores kontaktformular – det er hurtigt og nemt.

    Start typing and press Enter to search

    Shopping Cart